Kan du blive fodbolddommer?

nordvestjysk_dommerklub_forsidenklub_logo_dbu

Du spiller måske fodbold i dag, er træner/holdleder, ser kampe i TV eller rundt om i klubberne eller har måske overvejet at blive en del af ”fodbolden” – uanset hvad,
giver vi dig nu chancen for at få endnu større oplevelser omkring ”fodbolden”.

 

Bliv fodbolddommer i Thisted – Nykøbing Mors – Thy – Mors. Læs mere nedenunder

 

Vi vil tilbyde dig en uddannelse som fodbolddommer.

”Aldrig i livet” er den første spontane tanke hos mange; men når vi snakker med dem,
som alligevel tilmeldte sig til et aspirantkursus, så er udmeldingerne meget positive.
Vi hører f.eks.:

  • Der er blevet meget sjovere at spille fodbold – jeg kender loven!
  • Jeg har fået stor personlig udvikling
  • Jeg er blevet god til at takle konfliktsituationer
  • Jeg er god til at træffe lynhurtige beslutninger
  • Jeg er blevet kendt og respekteret
  • Jeg tjener rigtig gode lommepenge – et godt supplement
  • Jeg får en god gang motion og jeg bestemmer selv, hvor ofte jeg vil dømme
  • Jeg har fået mange gode dommerkollegaer
  • Jeg kan kobinere det at være fodboldspiller, træner eller holdleder med også at være fodbolddommer

 

Er du fyldt 15 år og har lyst til at lede fodboldkampe på en diskret, neutral og myndig måde, så er det nu du har chancen. For at blive uddannet fodbolddommer skal man bestå Dommergrundkursus, som udbydes af DBU. Kursusgebyret, som skal betales af kursisten, er normalt på kr. 1.900,-.

Når du er færdig med grunduddannelsen hos DBU, kan du melde dig ind hos N.V.J fodbolddommer forbund. (Din lokale dommerforbund).

Læs mere på DBU Jyllands hjemmeside, ved blot at klikke på følgende DBU logo, eller kontakt bestyrelsen.